PICASSO


 

Nedenstående citat af Picasso har været bragt i det norske tidsskrift "Kunst og Kulturn, S. hefte, 1968 og gengivet i "Flensborg Avis" i foråret 1969 under overskriften 'En overraskende afsløring, Picasso om sin Kunst:

"Fra det øjeblik, da kunsten ikke længere er åndelig næring for de bedste, kan kunstneren udnytte sit talent ved alle slags erfaringer, ved nye former og med alle slags narrestreger og dårlig spøg, og han giver således grønt lys for intellektuelt charlataneri. Folk føler hverken trøst eller storhed i kunsten. Tværtimod. De forfinede, de rige, de ørkesløse, de, som er prisgivne decadencen, de søger fremfor alt det ny, det bizarre, det ekstravagante, det skandaløse.

Også jeg har i tiden efter kubismen tilfredsstillet denne verden og disse kritikere ved alskens bizarrerier, som faldt mig ind i øjeblikket. Jo mindre disse folk forstår, desto større er deres beundring. Jeg morede mig stadig mere over denne lille leg med alle disse narrestreger, gåder og arabesker, og mit ry voksede tilsvarende. Nu er jeg, som I véd, meget rig og berømt, men når jeg føler mig alene, mangler jeg mod til at betragte mig som kunstner i ordets gamle og egentlige betydning. Giotto, Tizian, Rembrandt, Goya var de store malere. Jeg, derimod, jeg er en offentlig gøgler, som har forstået sin tid. Fortidens store erklærer jeg min hengivenhed. De er bitre og mere smertefyldte, end man gerne tror; men de har den fortjeneste at være oprigtige."

Pablo Picasso


TILBAGE