ANTON JOHANSEN 1907

PROFETEN

Anton Johansen var en enkel mand. En norsk profet, hvis profetier er skræmmende aktuelle i dag, når man tager i betragtning, at de fleste af dem er gået i opfyldelse. Bibelen var det eneste læsestof han havde, og han læste meget.

 

TRE VERDENSKRIGE

Ifølge Johansen ville der komme tre verdenskrige i vort århundrede. Han kunne ikke altid skelne lige klart mellem første og anden verdenskrig, men en del forskelle var tydelige. I den første verdenskrig foregik krigen mest på jorden. Han så frontlinjer og enorme skyttegrave fyldt med mennesker og våben. Han hørte kanonerne drøne og så himmelen fyldt af ildskær.

I anden verdenskrig kom der et aspekt ind i billedet, som var helt nyt for Anton Johansen, flyet. Han så bombeangreb på Europas byer med store luftflåder. "Englænderne skal bede Gud om, at London ikke skal blive udslettet", advarede han.

Han så, at besættelsen af Norge ikke var en enkel og fredelig foreteelse, men at der ville blive kamp. Han fik at se, da flyet "Enola Gay" slap atombomben over Hiroshima og Nagasaki.

 

PROFETIERNE OPFYLDT

Han så en række andre ting, bl.a. den spanske syge og den enorme inflation i Tyskland i mellemkrigstiden. Han så den russiske revolution og beskrev i gruopvækkende detaljer, at den ville kræve mange dødsofre. Han så den spanske borgerkrig, og at USA ville opleve fem store krige, før det ville blive delt i fem dele. Siden 1907 har USA deltaget i Anden Verdenskrig, Korea-krigen, Vietnam-krigen og Golfkrigen.

Anton Johansen sagde i 1907: "Efter den anden verdenskrig bliver Tyskland delt. Jøderne vender tilbage til deres land, og Indien bliver løsrevet fra engelsk herredømme. Der vil ske store politiske omvæltninger i Kina og voldsomme jordskælv i Sydeuropa, som vil gøre mange hjemløse."

 

"FRED OG INGEN FARE"

"Muren vil falde. Der vil komme megen tale om fred og mange falske løfter om fred før DEN TREDJE VERDENSKRIG ‑ INGEN VIL VÆRE FORBEREDT. Jeg så russiske tropper vælte ind gennem Tyskland, mod Rhinen og Frankrig. De amerikanske våben falder i russernes hænder."

Videre fik Johansen at se, at russerne fik herredømme i Frankrig ved hjælp af kommunistiske landsforrædere. Paris ville blive sat i brand under borgerkrig. Nye våben med forfærdelig nedslagskraft ville blive taget i brug. Ofrene ville blive Spanien, England, Skotland og USA. "Jeg så Skotland synke i havet, og en flodbølge skylle over Europas vestkyst, Norge ikke undtaget. Havne og skibsværfter bliver ødelagt. Både bliver knust til pindebrænde eller kastet langt ind på land." Det sidste kan være naturlige følger af en atomkrig, siger eksperter.

 

NORGE OG SVERIGE FALDER

"Det var en dag i sensommeren, at russerne overfaldt Sverige og Norge. På den tid går der en jernbane fra Finland og op til Enaresøen og herfra ned gennem Pasvikdalen og Norge. Russerne kom bl.a. ind i Norge fra Kola og tog landet med hærmagt. Det franske flyvevåben støttede Rusland og bombede alle kystbyerne fra Oslo til Trondheim - Kristianssand lå i ruiner."

Johansen så med stor bedrøvelse på, hvordan Norge og Sverige havde reduceret deres forsvar i en sådan grad, at de to lande måtte kapitulere over for det angribende Rusland. "Jeg så, at hvis svenskerne bare havde holdt ud i to uger mere, så ville alt have været anderledes."

 

UDDRAG FRA VÆGTEREN

Ovenstående voldsomme syner er hentet fra det norske blad "Vægteren" nr. 3. For nogle synes disse tanker måske at være hentet fra en roman, som intet har med virkeligheden at gøre. Hvis du tænker sådan, så læs det igennem endnu en gang. Hvad med de andre ting, han så i 1907? Mon de ikke dengang har lydt som vanvittige? Sandsynligvis! Men synerne gik i opfyldelse.

 

  LÆS MERE OM ANTON JOHANSEN "LEBESBYMANDEN" KLIK HER!

 

PRINT     TILBAGE