OG SÅ SAGDE VI: ”FINT!”


 

Selv om tragedien ved World Trade Center i New York den 11. september 2001 snart er gammel, vil denne begivenhed altid blive husket og debatteret.

Billy Grahams datter, Anne, blev interviewet. Hun blev stillet følgende spørgsmål: ”Hvordan kunne Gud tillade terroristangrebene på World Trade Center i New York?” Hun svarede:

Jeg tror, Gud oprigtigt lider over dette, akkurat som vi gør. Men i årevis har vi afvist Gud og arbejdet på, at Han skal ud af vore skoler, ud af vore regeringer og ud af vore liv. Da Han er den gentleman, jeg tror Han er, har Han stille og roligt trukket sig lidt tilbage. Hvordan kan vi da forvente, at Gud giver os sin velsignelse og beskyttelse, når vi befaler Ham at lade os være alene?

 

Og så sagde vi: ”Fint!”

Jeg tror det startede, da Madeleine O`Hare beklagede sig og sagde, hun ikke ville have bøn på vore skoler.

Og så sagde vi: ”Fint!”

Så sagde Dr. Benjamin Spock at vi ikke skulle straffe vore børn, når de opførte sig dårligt, fordi deres unge personlighed kunne tage skade, og vi derved ville ødelægge deres selvtillid.

Og vi sagde: ”En ekspert må da vide, hvad han taler om!” Og så sagde vi: ”Fint!”

Så var der nogle, der sagde at lærerne ikke bør lære børnene disciplin, når de gør forkerte ting. Skolens administration sagde så ”Ingen voksne må røre en elev, når han opfører sig dårligt, for vi vil ikke have dårlig omtale, og vi vil i hvert fald ikke sagsøges!”

Og så sagde vi: ”Fint!”

Så var der nogle, der sagde at vore døtre kan få en abort, hvis de vil, og de behøver ikke engang at fortælle det til forældrene.

Og så sagde vi: ”Fint!”

Så var der nogle ”kloge” ledere i skolen, som sagde ”Siden drenge er drenge, og de sandsynligvis vil gøre det alligevel, så lad os give dem så mange kondomer de ønsker, så de kan skaffe sig nogle morsomme og spændende erfaringer.”

Og så sagde vi: ”Fint!”

Så sagde nogle vigtige politikere at det ikke spillede nogen rolle, hvad vi gjorde privat, så længe vi passede vores arbejde. Vi var enige, og vi sagde, at vi ikke ville blande os i hvad nogen, inkluderet præsidenten, gør privat, når bare vi har arbejde og økonomien går godt.

Og så sagde vi: ”Fint!”

Så kom der nogle andre og sagde: ”Lad os trykke blade med billeder af nøgne kvinder og kalde det sundhed, en hyldest til kvindens skønne krop.”

Og så sagde vi: ”Fint!”

Så var der nogle, der gik et skridt videre og publicerede billeder af nøgne børn – og gik endnu længere ved at gøre dem tilgængelige på Internettet.

Og så sagde vi: ”Fint!”

Så sagde underholdningsindustrien ”Lad os lave TV-show og film som fremmer egoet, vold og pervers sex. Og lad os lave musik, som handler om drab, stoffer, mord, selvmord og sataniske temaer.”

Og så sagde vi: ”Fint!”

Nu spørger vi os selv –
· hvorfor vore børn ikke har samvittighed
· hvorfor de ikke kan kende forskel på godt og ondt
· hvorfor det ikke rører dem at dræbe skolekammerater og sig selv.

Hvis vi tænker os godt om, kan vi vist nok forstå, at det har med dette at gøre: ”Vi høster, som vi har sået!”

*

Fra elev til Gud – og Guds svar

En elev spørger Gud: ”Kære Gud, hvorfor reddede du ikke den lille pige fra at blive dræbt i klasselokalet?”

Gud svarer: ”Kære bekymrede elev, det er ikke tilladt mig at være på skolerne.”

*

Det er mærkeligt

Det er mærkeligt, hvor let det er at kaste Gud i sølen – og derefter undre sig over, hvorfor verden går til Helvede. Det er mærkeligt, hvordan vi kan tro på alt, der står i aviserne, men stiller spørgsmål ved hvad Biblen siger.

Det er mærkeligt, hvordan alle gerne vil til Himlen, men hvordan vi samtidig hævder, vi ikke behøver at tro, sige eller gøre noget, som det står skrevet i Biblen.

Det er mærkeligt, hvordan nogle kan sige: ”Jeg tror på Gud!” – men i deres liv følger de Satan, som for resten også ”tror” på Gud.

Det er mærkeligt, hvor hurtige vi er til at dømme, men helst ikke selv vil dømmes.

Det er mærkeligt, hvordan vi kan sende tusindvis af morsomme mails, og de spreder sig som en steppebrand; men får vi en mail der handler om Gud, tænker vi os nøje om, før vi deler den med andre.

Det er mærkeligt, hvordan det frække og vulgære frit kan passere gennem cyberspace; men den offentlige samtale om Gud er undertrykt i skoler og på arbejdspladser.

Det er mærkeligt, hvordan mange kristne er tændt for Jesus om søndagen og på kristne møder, men er fuldstændig usynlige resten af ugen.

Det er mærkeligt, hvor meget mere jeg bekymrer mig over, hvad mennesker tænker, end hvad Gud tænker.

Det er mærkeligt, at når du skal anbefale denne artikel til andre, så vil du ikke anbefale den til alle, fordi du ikke er sikker på, hvad de tror, eller om de tror, eller hvad de vil tro om dig, hvis du sender den til dem.


Kilde: BLÆS ALARM Juli 2007 af Moses Hansen
 

PRINT     TILBAGE