JESU FØDSELSDAG

Af Pastor David J. Meyer
En tidligere astrolog og okkultist


Bibelen siger ikke noget præcist vedrørende datoen for Jesu fødsel. Men det kan næppe have været omkring den 25. december, sådan som den fejres. 

I Lukas 2:8 står der: "I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord". Den 25. december er midt om vinteren. Det er koldt i Israel på dette tidspunkt, så hyrderne holdt sine hjorde indendørs. I Lukas står der at de var ude på marken!

Der er derimod noget som kunne tyde på at Jesu fødsel foregik om efteråret - muligvis i september/oktober. I Lukas 1:5 nævnes præsten Zakarias, som var af abijas skifte. I 1.Krøn.24:10 fremgår det at abijas skifte var det ottende. Præstene havde to ugers tjeneste pr. år ved helligdommen. Det jødisk religiøse år startede i måneden marts/april (abib/nisan). Med to præsteskift pr. måned, kan juni/juli (tammuz) have været Zakarias' skifte. Der står at Elisabet blev frugtsommelig "efter disse dage" (Lukas 1:24) - det kunne være samme måned. Marias bebudelse var 6 måneder efter (vers 36) - vi kommer til december/januar (tebet). Der står i vers 39 og 40 at hun skyndte sig i de dage for at besøge Zakarias og Elisabet. Da var hun gravid, og havde 9 måneder foran sig til fødselen. Dette fører os til september/oktober (tishri).

På 1600-tallet fandt Johannes Kepler ud, af at Betlehem-stjernen drejede sig om en helt speciel planetarisk konstellation mellem Saturn og Jupiter i fiskens tegn. Dette bekræftes i vor tid af astronomen Konradin Ferrari d'Occieppo. Etter sigende skal denne konstellation have fundet sted hele tre ganger i år 7 før Kristus, nemlig i maj/juni, september/oktober og december (munken Dionysius Exiguus i Roma fejlberegnede året for Jesu fødsel). September/oktober er derfor en mulighed.

Når det gælder julehøjtidens hedenske baggrund siger Frazier i "The Golden Bough" (s.470): Den største hedenske religiøse kult som er fostret frem er fejringen af den 25. december som helligdag. Over hele den romerske og græske verden fejredes den hedenske soltilbedelse - mitranismen - kaldt "solens fødselsdag". Det samme bekræfter Catholic Encyclopedia.

I "The two Babylons - Romanism and its Origins" af Alexander Hislop står der (s.93): "Hvorfor besluttede den romerske kirke sig for at fejre Jesu fødselsdag på den 25. december? Jo, som følgende:  Længe før det 4. århundrede, og længe før den kristne æra, blev en fest fejret blandt hedningene, netop på det tidspunkt, til ære for den babyloniske himmeldronnings søn. 

Man kan med rimelighed antage at denne (hedenske) fest blev overtaget af den romerske kirke for at vinde hedningene over til kristendommen, ved at give den hedenske fest et kristent navn. Tendensen til at blande hedenskaben med kristendom, startede meget tidligt hos de kristne. Allerede i år 230 beklagede Tertullian dybt de kristnes inkonsekvens på dette område."

Torkild Terkelsen skriver i en artikel "Højtid" vedrørende julehøjtidens hedenske baggrund: "Både i Bibelen (1.Mos.10:8) og i historisk kildemateriale kan man læse om Nimrod. Han blev gift med sin egen mor Semiramis. På grund af sin ondskab, trolddomskraft og okkultisme blev han myrdet. Semiramis, hans mor-kone, proklamerede straks at han opstod igen som sol-guden, og han blev kaldt "himmelens søn". Hun kaldte sig selv "himmelens dronning". Da Semiramis senere fødte en søn, hævdede hun at han var undfanget uden mandlig involvering, og at det var Gud som kom i menneskeskikkelse. Dette gudebarn blev kaldt Tammuz (Horus), og blev en falsk "Messias" som de bibelske profeter advarede stærkt imod (Ezekiel 8:10-16).

…En gammel babylonsk fabel fortæller om et eviggrønt skud som skød op fra en rodstub på Nimrods grav. Dette symboliserede at Nimrod nu var kommet igen i Tammuz. Druiderne holdt egen for hellig, mens for egypterne var det palmen, og i Rom var det grantræet. Skandinaverne troede også på grantræet, nemlig at det var Odins hellige træ. Det grønne træ er i Bibelen forbundet med afgudsdyrkelse. Siden alle træer er grønne på visse årstider, må dette referere til de stedsegrønne træer.

Dette siger Herren:
"Lær ikke af folkene, frygt ikke himmeltegnene; dem frygter folkene, men folkenes skikke er tomme! De fælder et træ i skoven, håndværkeren bearbejder det med øksen, han smykker det med sølv og guld, han fæstner det med søm og hammer, så det ikke vakler. Gudebillederne er som fugleskræmsler i en melonmark, de kan ikke tale, de skal bæres, de kan ikke gå. Frygt ikke for dem, de kan ikke gøre ondt, men de kan heller ikke gøre godt." (Jeremias 10:2-5)


Pastor David J. Meyer

http://www.lasttrumpetministries.org
 

Læs også: Fejrer du jul?

PRINT     TILBAGE