SANDHEDEN OM PÅSKEN


Påsken ‑ eller pésach, som det hedder på hebraisk ‑ er den første af de syv gammel‑testamentlige højtider som Gud påbød israelitterne fejre. I 3. Mosebog 23:1,2,5‑8 står det således:

Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Tal til israelitterne og sig til dem: Hvad angår Herrens festtider, hvilke I skal udråbe som højtidsstævner, da er mine festtider følgende:

På den fjortende dag i den første måned ved aftenstid er det påske for Herren. På den femtende dag i samme måned er det de usyrede brøds højtid for Herren; i syv dage skal I spise usyret brød. På den første dag skal I holde højtidsstævne, I må intet arbejde gøre. I skal bringe Herren ild-offer i syv dage. På den syvende dag skal der holdes højtidsstævne, I må intet arbejde gøre.

Jøderne fejrer påsken ved at mindes udfrielsen fra slaveriet i Ægypten. De holder et specielt påskemåltid, som bl.a. består af et stegt lårben (lam) (til minde om påskelammet), tre usyrede brød (de flyg­tede i hast), nogle bitre urter (slaveriet) og fire bægre med vin, som er knyttet til fire udtryk i Guds løfte om at forløse Israels børn fra trældommen. Før og efter måltidet læses der tekster fra Bibelen.

Anti‑jødiske følelser gjorde, at kirken ganske tidligt begyndte at fejre påsken på et andet tidspunkt end den jødiske kalender. På et synode‑møde i Whitby, England, i året 664 blev dette endelig besluttet. Dette førte senere til tragiske anti‑jødiske forfølgelser i al almindelighed, og som særlig kom til udtryk under jødernes påskefejring.

Haren og ægget er hedenske symboler. Disse stammer fra en forårs‑ og lysfest til ære for Eastra, eller Ostara, hvor soltilbedelsen var central. Haren, som, for jøderne er et urent dyr, og ægget, har med frugtbarhed og en hedensk opstandelsestro at gøre.

I disse dage bevidstgør Gud os om vor tros'jødiske rødder, og kalder os til at‑ udskille alt hedensk fra vores sammenkomster og traditioner. Det er en vidunderlig tid, hvor Herren fører jøder og ikke‑jøder sammen i vores tro på Jesus ‑ Jeshua ‑ som Messias ‑ Gud kommet i kød.

Lad os fejre denne højtid til minde om Jesu død og opstandelse og i forventning til Hans snarlige genkomst.


Kildehenvisning: 'Et Ord fra Jerusalem og 'Israels Vægter'
 

PRINT     TILBAGE